Eukaristien

“Eukaristi” kommer fra græsk og betyder “taksigelse”.  Udtrykket har sin oprindelse i Jesu takkebøn, da han aftenen før sin død indstiftede nadveren (jf. Luk 22,17-19). “Eukaristi” er katolikkernes betegnelse for Alterets sakramente, som man i folkekirken kalder for “nadver”. Som ethvert kært barn har dette sakramente mange navne. Det kaldes f.eks. også kommunion, brødets brydelse, Alterets sakramente, messeoffer.

Katolikker fejrer eukaristien for at takke Gud for alt det gode, han har givet dem gennem sin søn Jesus Kristus. De tager del i Jesu store takkebøn til Faderen, som har befriet Jesus fra døden. Med eukaristien menes hele den hellige messe, selv om det kun er den anden del af messen, der bærer dette navn.

Modtagelse af den første hellige Kommunion

Den første Hellige Kommunion gives normal i alderen af 7-8 år. De forberedende lektioner arrangeres med præsten af den sproggruppe som barnet tilhører.