folkekirke. I nogle tilfælde kan navneændringen dog kun ske ved navnebevis, udstedt af statsamtet. I begge tilfælde betales gebyr fastsat af Staten; se vejledning: www.familiestyrelsen.dk/navne/gebyr
Navneændring for personer navngivet i udlandet kan som noget nyt ske ved henvendelse hos den anerkendte præst i ens bopælsmenighed.
Navneændring på bryllupsdagen. Den tidligere praksis, at man kan antage sin ægtefælles efternavn i forbindelse med vielsen, er afskaffet med den nye navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Det er dog stadig muligt at antage sin ægtefælles efternavn med virkning fra vielsesdagen, men der skal på en særlig blanket (obligatorisk) ansøges herom hos præsten (ministerialbogsføreren) i den katolske menighed, hvor man er blevet døbt / navngivet. En ikke-katolsk ægtefælle skal henvende sig til det folkekirkesogn, hvor han eller hun bor. Er man født i Sønderjylland, henvender man sig i den kommune, hvor man er fødselsregistreret. Ansøgning om navneændring på bryllupsdagen kan også afleveres i den kommune, hvor ægteskabsbetingelserne skal prøves inden vielsen.